Telefoninterview
Sammenlignet med andre kvantitative metoder er styrken ved telefoninterviewet, at man hurtigt kan gennemføre mange interview, uanset hvor respondenterne befinder sig geografisk.
I forhold til det personlige interview er telefoninterviewet generelt en billigere måde at gennemføre en undersøgelse på, såfremt undersøgelsen gennemføres i en lettilgængelig målgruppe, f.eks. ved en befolkningsundersøgelse.
Endvidere kan telefoninterviewet som metode sikre en høj repræsentativitet i undersøgelsen, da næsten alle danskere har telefon og dermed kan kontaktes i en telefonundersøgelse.
Herudover er fordelen ved telefoninterview, at respondenterne har mulighed for at få gentaget et spørgsmål, hvis de ikke forstår, hvad der bliver spurgt om. Desuden sikres, at respondenterne bruger den fornødne tid på hvert enkelt spørgsmål. Derved øges sandsynligheden for, at der svares på det, der bliver spurgt om, og at alle spørgsmål bliver forstået og besvaret. Dette kan ikke opnås i samme omfang med en internet-undersøgelse eller med en postalreturneret spørgeskemaundersøgelse.
Endelig er det typisk sådan, at en række af spørgsmålene i spørgeskemaet vil kræve en omhyggelig gennemgang fra en trænet interviewer for at sikre standardisering i afkodningen af svarene.
En ulempe ved metoden er , at den ikke egner sig til undersøgelser, hvis fokus er at udforske og gå i dybden med en kompleks problemstilling. Metoden egner sig heller ikke til undersøgelser, hvor konkret kommunikationsmateriale eller produkter etc. skal fremvises og vurderes - her er de kvalitative metoder typisk mere velegnede.
To typer telefoninterview |
|
MEGAFON tilbyder to forskellige typer telefoninterview:
-
MEGAFON Telefontaxi
-
MEGAFON Telefonbus
MEGAFON Telefontaxi er en individuel, hurtig, præcis og fleksibel telefonundersøgelse. Fordelen ved MEGAFON Telefontaxi er, at den enkelte undersøgelse bliver skræddersyet til dig, og at dine svar ikke er påvirket af andre firmaers spørgsmål.
MEGAFON Telefonbus består af interviewrunder med faste mellemrum. Fordelen ved MEGAFON Telefonbus er, at nogle af undersøgelsens startomkostninger deles mellem de kunder, der køber sig ind på den pågældende bus, og at undersøgelsen derfor bliver billigere. |
 |