Postalundersøgelse
I en postalundersøgelse er dataindsamlingen baseret på selvudfyldelsesskemaer, der med posten sendes ud til den målgruppe, som man ønsker at få svar fra.
|
Der er flere fordele ved metoden:
-
Det er muligt at få indsamlet besvarelser fra et forholdsvis stort antal personer inden for relativt kort tid og forholdsvis begrænsede økonomiske rammer.
-
Respondenterne får mulighed for at besvare spørgeskemaet i ro og mag, når de har tid og lyst. På denne måde har respondenterne mulighed for at tage sig mere tid til at overveje svære eller komplekse spørgsmål, hvor et svar kræver grundige overvejelser.
- Derudover er det muligt at fremvise eventuelt kommunikationsmateriale eller eventuelle produkter etc. for respondenten, hvis dette kan medsendes spørgeskemaet.
|
 |
En ulempe er:
-
Svarprocenten kan være relativt lav i en postalreturneret spørgeskemaundersøgelse. MEGAFON tager dog højde for dette, og vi har gode erfaringer med at gennemføre denne type undersøgelse. Enten udsender vi et venligt rykkerbrev med et eksemplar af spørgeskemaet til de respondenter, som ikke har returneret et udfyldt skema, eller også ringer vi op til de pågældende respondenter og hører, om de vil besvare spørgsmålene telefonisk.
MEGAFON har erfaring med, at nogle ældre målgrupper ikke ønsker at deltage i telefonundersøgelser på grund af fx usikkerhed eller hørehandicap. I de tilfælde kan det derfor være en god idé at vælge en postalundersøgelse. Herved får den enkelte respondent mulighed for at bede en pårørende om hjælp til at udfylde skemaet.