top

Et indblik i digitale metoder 

Telefoniske dybdeinterview, online fokusgrupper og mobiletnografi er bare tre af de digitale metoder, vi kan bruge i din undersøgelse. De giver et grundigt indblik i mange forskellige problemstillinger, men erstatter ikke traditionelle, analoge indsamlingsmetoder. Få en idé om hvad de digitale metoder kan, og om de passer til din undersøgelse her.

Forcer og udfordringer ved digitale metoder

Fleksibilitet

Digital dataindsamling, hvad end det gælder den kvalitative eller kvantitative undersøgelse, brillerer særligt, fordi indsamlingen kan foretages hvor som helst og når som helst. Vi kan interviewe respondenter, mens de er på farten eller sidder afslappede i deres stuer. Det betyder blandt andet, at vi har mulighed for at få respondenternes umiddelbare holdninger og oplevelser, imens de oplever det, vi undersøger. Handler en undersøgelse eksempelvis om brugen af køkkenmaskiner, er det en fordel, at respondenterne kan sidde i deres eget køkken, mens interviewet foretages. De digitale metoder gør det nemt for respondenterne at være med, øger svarprocenten på din undersøgelse, og betyder samtidig, at i hurtigt kan opnå en geografisk spredning blandt målgruppen.

Spar på kronerne, på tiden - og på miljøet 
 

Fleksibiliteten betyder også, at de digitale metoder er billigere at udføre og tidsmæssigt besparende. Transport, forplejning og leje af lokaler kan være tre dyre affærer, som du helt undgår at skulle tage stilling til med en digital undersøgelse. Som en ekstra lille krølle på halen sparer du også miljøet for belastning.

Fleksibiliteten betyder også, at de digitale metoder er billigere at udføre og tidsmæssigt besparende. Som en ekstra lille krølle på halen sparer du også miljøet for belastning.

 

Tryghed og annonymitet

Ønsker du at få belyst et ømtåleligt emne, kan de digitale metoder til tider være en fordel. For nogle respondenter kan det være nemmere at sige sin mening eller komme rundt om tabubelagte emner, når de ikke samtidig skal stå ansigt til ansigt med en interviewer. For det telefoniske dybdeinterview ved vi, at det i nogle tilfælde kan generere flere dybe og personlige indsigter i forhold til det traditionelle interview. Når undersøgelser udføres digitalt, har respondenterne i højere grad mulighed for at være anonyme og svare på spørgsmål i deres eget miljø – et trygt miljø. Når respondenterne føler sig trygge, slapper de mere af, hvilket kan lette dataindsamlingen betydeligt.

Digitale udfordringer

Det er dog ikke alle undersøgelser, der bør udføres digitalt. I den digitale interaktion vil der uundgåeligt være kropssprog og nærvær, som går tabt - og for nogle undersøgelser, er disse faktorer altafgørende.

Særligt kropssproget udgør en stor del af vores kommunikation, og det kan være svært at få med, når vi indsamler data digitalt. Selvfølgelig kan vi slå kameraet til i en online interviewsituation – men vi kan ikke se det rastløse ben under bordet eller de svedige håndflader, som kan være med til at indikere, hvordan vores respondent har det. Vi misser altså nemt små detaljer i respondenternes måde at agere på, og til tider er det netop de detaljer, som giver de største indsigter.

Når vi udfører digitale undersøgelser, er samtaledynamikken ofte også anderledes, end hvis vi stod ansigt til ansigt med en respondent. Den naturlige dynamik skal nok indfinde sig, men det kræver mere af os at nå derhen og få en føling med, hvornår vi kan tillade os at bryde ind eller tage over i en samtale.

Passer digitale metoder til din undersøgelse?

Digitale metoder er på mange måder nemme og praktiske at bruge, da de ikke stiller store krav til budget, geografi eller planlægning. Metoderne har dog også en pris, da de i større eller mindre grad afskærer os fra mere subtile fingerpeg, som kan være vigtige i nogle undersøgelsessammenhænge. Er du i tvivl om, hvorvidt de digitale metoder er brugbare i din undersøgelse – så kontakt os endelig til en uforpligtigende snak!

HVORFOR VÆLGE MEGAFON?

SOLID OG OMFATTENDE ERFARING

MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.

HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED

MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.

UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER

Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.

MEGAFON A/S

Alhambravej 12 • 1826 Frederiksberg C
CVR nr. • 41321431
Telefon • +45 77 41 41 41
E-mail • megafon@megafon.dk