top

 

Igangsætterens, projektlederens og primus-motorens vejledning til valg af analyse-ven!
___

Har du mange bolde i luften og har brug for nogen, der kan hjælpe med at gribe alle de bolde, der står ”analyse” på? Kunne du egentlig godt bruge en ekstra kollega, der kan hjælpe dig med at foretage kvantitative eller kvalitative analyser, og som du kan sparre med om, hvordan I går videre med resultaterne? Hos MEGAFON får du et helt hus af analyse-venner, som kan give dig alt-i-én, når det kommer til undersøgelser, analyser og forretningsudvikling!

#1 Kom hurtigt i gang og spar tid
Vi ved, at når man først har besluttet sig for at få foretaget en undersøgelse, kan det kun gå for langsomt – selvom du har travlt med meget andet. Med MEGAFON som din analyse-ven skal du ikke selv bruge tid på at finde de personer, som du ønsker skal indgå i din undersøgelse. MEGAFON kan finde respondenter i selv den mest specifikke målgruppe. Du skal derfor bare lade os vide, hvem du gerne vil have i tale – så finder vi dem for dig!


#2 Slip for besværlig koordinering med mange samarbejdspartnere
Som primus motor kan det være svært at finde tid  til at få alt koordineret med flere forskellige samarbejdspartnere. Hos MEGAFON har vi alle typer af undersøgelseseksperter samlet under ét tag, så du kun skal kommunikere med én konsulent. Du slipper derfor for alt besværet med koordinering, og undgår også de bøvlede misforståelser, som ofte opstår, når flere forskellige samarbejdspartnere er involveret i din undersøgelse.
 

#3 Få oprigtige svar med tryghed

For at få oprigtige svar fra respondenter, spiller tryghed en afgørende rolle. Særligt hvis der er tale om en sårbar målgruppe eller hvis undersøgelsen omhandler et meget personligt emne, er tryghed vigtigt at have for øje, så vigtige pointer ikke forbliver usagt.Med MEGAFON får du en professionel og velrenommeret samarbejdspartner, der med 30 års erfaring i bagagen ved, hvad det kræver at skabe tryghed hos respondenterne. Dette værende alt fra valg af indsamlingsmetode til rekruttering og interview med målgruppen.
 

#4 Skab synergi og undgå videnstab

Står du og skal have lavet en analyse, der kombinerer kvalitative- og kvantitative data, eller har du tidligere foretaget en kvantitativ undersøgelse, som du ønsker suppleret med en kvalitativ undersøgelse, eller omvendt? Hos MEGAFON sidder alle vores konsulenter i samme hus og kan tale sammen, så ingen refleksioner eller anden relevant viden går til spilde.

Eksempelvis kan den kvantitative konsulent have gjort sig nogle helt særlige overvejelser om et spørgsmål i spørgeskemaet, som det er vigtigt, at de kvalitative konsulenter har in mente, når de laver de dybdegående interview. Dermed frembringes al data i én integreret proces, så tværmetodiske greb understøtter undersøgelsens resultater.
 

 #5 Mulighed for at supplere – alt er muligt

Måske havde du egentlig bare tænkt dig, at du skulle have foretaget en kvantitativ undersøgelse. Men hvem ved? Måske undersøgelsen viser nogle overraskende resultater, som du får brug for at få uddybet  i en fokusgruppe eller ved kvalitative dybdeinterview. Netop derfor er det en god idé at købe din næste undersøgelse hos MEGAFON. Så har du altid mulighed for at vælge lige det analyseværktøj, der passer bedst til dig.

HVORFOR VÆLGE MEGAFON?

SOLID OG OMFATTENDE ERFARING

MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.

HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED

MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.

UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER

Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.

MEGAFON A/S

Alhambravej 12 • 1826 Frederiksberg C
CVR nr. • 41321431
Telefon • +45 77 41 41 41
E-mail • megafon@megafon.dk