top

På jagt efter holdninger i Corona-tider: Online fokusgrupper

Telenor bad MEGAFON om at teste reklame-koncepter ved hjælp af fokusgrupper. Men hvordan laver man fokusgrupper, når der skal holdes afstand og vi helst ikke skal samles i grupper? MEGAFON har i løbet af det sidste halve år fået gode erfaringer med dette!

Digitale fokusgrupper der virker

Når det kommer til produktudvikling, at udvikle og teste idéer til reklamekampagner, positionering og brandbuilding er fokusgrupper - med rette - ét af analyse- og reklamebranchens yndlingsværktøjer! Fokusgrupper er dynamiske, fordi deltagerne kan diskutere med hinanden, og derfor er metoden god til eksempelvis at teste forskellige koncepter. Det var netop, hvad Telenor havde brug for, da de kontaktede MEGAFON for at få testet nogle koncepter blandt deres målgruppe. Normalt ville MEGAFON invitere deltagerne ind til vores adresse på Frederiksberg, men på grund af Corona har vi midlertidigt fravalgt at lave ansigt-til-ansigt interview, fokusgrupper og workshops. Derfor blev grupperne afholdt som online fokusgrupper.

Online fokusgrupper: Landsdækkende deltagergruppe og tryg stemning

Der er mange fordele ved digitale fokusgrupper. Eksempelvis kan man invitere deltagere fra hele landet, og dermed nemt få en geografisk spredning. I dette tilfælde betød det, at vi i samme gruppe kunne samle deltagere fra blandt andet Nordjylland, København, Fyn og Århus, hvilket gav et rigtig interessant flow. Ydermere betyder digitale fokusgrupper at flere deltagere takker ja, da det er nemmere at deltage fra sin skærm hjemmefra, og derfor bliver deltagerne mere repræsentative for målgruppen. Det er nemt at dele og vise materiale, og deltagerne sidder i vante og trygge omgivelser og kan se hinanden gennem videochatten.

”Vi har været meget glade for at arbejde sammen med MEGAFON. De har været utroligt rutinerede, hurtige, fleksible og effektive. Der gik kun 11 dage fra vores første kontakt til den første fokusgruppe blev afholdt. Vi har fået nogle rigtig relevante indsigter, som vi nu kan arbejde videre med.”

- Frederik Lohmann, Head of Commercial Excellence, Telenor Consumer Brand

 

Skærmdeling og ordstyring

En online fokusgruppe kræver en stærk og erfaren moderator, da samtalen skal styres lidt mere end ved analoge fokusgrupper. Det sker, fordi deltagerne i den analoge fokusgruppe nemmere kan aflæse, hvornår de andre deltagere er færdige med at tale eller når de er på vej til at sige noget.

Her er 3 gode råd fra MEGAFON, som er gode at huske på, hvis du skal afholde online fokusgrupper:

1) Moderatoren skal være ekstra opmærksom på at styre hvem, der har ordet, og især hvem der ikke har ordet, så deltagere med stærke holdninger som kan påvirke andre, ikke altid kommer forrest i talekøen.

2) Deltagerantallet er afgørende for, hvor meget hver deltager får sagt og hvor længe de skal vente på, at andre er færdige med at tale. Hos os er det gyldne tal 5 deltagere – og så holder vi hellere flere fokusgrupper.

3) Teknisk bavl kan ødelægge det hele – sørg for at deltagerne har en ’hotline’, de kan ringe til ved problemer, og at der fra moderatorens side er styr på det tekniske.

Skal vi afholde din fokusgruppe digitalt?

Vi tager gerne en snak om, hvordan I bedst kan gøre brug af digitale fokusgrupper. Kontakt chefen for den kvalitative afdeling, Julie Perch, for en samtale om jeres behov, brug af digitale metoder eller hvordan I bedst får de indsigter, I har behov for.

HVORFOR VÆLGE MEGAFON?

solid og omfattende erfaring

MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.

højt kendskab og troværdighed

MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.

uafhængige resultater og høje svarprocenter

Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.

MEGAFON A/S

Alhambravej 12 • 1826 Frederiksberg C
CVR nr. • 41321431
Telefon • +45 77 41 41 41
E-mail • megafon@megafon.dk